Gunners gør det af med Crystal Palace

Der spilles en enkelt kamp torsdag aften i runde 18 af Premier League og den finder sted i London. Her tager hjemmeholdet Arsenal imod Crystal Palace på Emirates Stadium til et London-opgør. Hjemmeholdet giver 1.52 for en sejr på oddset. Sejr til Crystal Palace kan til gengæld spilles til 6.75 på oddset i en kamp, hvor dommer Andrew Marriner fløjter kick off kl. 21.00.

Arsenals form er godkendt efter en ellers slem periode, der førte langt ind i december. Bekymringerne omkring at blive involveret i en nedrykningskamp kan man nok parkere igen. Fire sejre og ét nederlag i de seneste fem kampe er vidnesbyrd om, at Mikel Arteta har arbejdet godt med truppen hos The Gunners. Seneste sejr holdt dog en smule hårdt, da man skulle bruge forlænget spilletid for at nedkæmpe Newcastle i FA Cup.

Formen hos Crystal Palace er til gengæld lidt ujævn i øjeblikket for at sige det mildt. De har en sejr, tre nederlag og én uafgjort. Senest præsterede de dog en sejr over nødstedte Sheffield United i ligaen. Til gengæld tabte de fredagens kamp i FA Cup, hvorfor The Eagles altså kan fokusere på Premier League i resten af sæsonen. Trods seneste skuffende resultater er de kun ét point efter Arsenal i tabellen.

Arsenal er langt fra i besiddelse af så god en indbyrdes historik mod Crystal Palace, som man umiddelbart kunne forestille sig. Af de seneste 10 opgør sluttede blot fire med sejr til The Gunners, som ikke vandt nogen af de seneste fire dueller. Til gengæld sluttede fire af disse 10 kampe uafgjort. Syv af de 10 seneste møder havde over 2.5 mål, og hele otte af dem havde scoringer af begge hold.

Flere interessante tips