Chelsea flæsker Fulham i London-opgør på Craven Cottage
Der spilles to aftenkampe i denne runde 19 af Premier League og den første af disse finder sted i London. Her tager hjemmeholdet Fulham FC imod Chelsea FC på Craven Cottage, og hjemmeholdet giver 7.50 for en sejr på oddset. Gevinst til Chelsea kan til gengæld spilles til 1.46 på oddset i en kamp, hvor dommer Peter Bankes fløjter kick off kl. 18.30.
Fulham klager ikke over den nuværende formkurve. De startede sæsonen særdeles dårligt, men har virkelig fået samling på tropperne. Ikke mindst i defensiven er der trænet godt af manager Scott Parker og hans mænd. De har spillet uafgjort i deres seneste fem kampe, hvilket ikke nødvendigvis rykker så meget i tabellen, men trods alt stadig sørger for håb. Det har været fem tætte og målfattige kampe i træk, senest i FA Cup’en i weekenden.
Chelseas form er også lidt svær at pejle sig ind på. Den ene dag leverer de på overbevisende manér, den næste synes de at have vanskeligt ved at sætte sig igennem. To sejre og to nederlag i de seneste fem kampe er vidnesbyrd om, at Frank Lampards tropper har problemer. De kommer til Craven Cottage med nederlag i deres seneste tre udekampe i træk. Det er anden gang i Lampards regeringstid, at de har prøvet det.
Chelsea FC har en rigtig god indbyrdes historik mod Fulham, som de ikke har tabt til siden 2006. The Blues vandt de seneste fem interne kampe. Af de seneste 10 dueller var der til gengæld også fem, som sluttede uafgjort. I fire af de seneste 10 kampe var begge hold på tavlen, mens tre af de 10 kampe havde over 2.5 mål.
Fulham fik pludselig en kamp onsdag aften mod Tottenham “foræret” i ugens løb. De skulle ellers have haft midtuge-fri, men så skete der ændringer i planlægningen. Chelsea har til gengæld for en gangs skyld haft fri, og det kan komme dem til gode her. Historikken mod Fulham er stærk, og sidstnævnte har en helt forrygende dårlig historik i London-derbies. Vi vædder på udesejr.