Liverpools mesterhold rejser sig fra skuffende pointtab
Den sidste kamp i Premier League, ikke bare i runde 16 men også i hele 2020, fløjtes i gang kl. 21.00 af dommer Paul Tierney. Hjemmeholdet Newcastle United byder velkommen til Liverpool FC på St. James’ Park i en kamp, hvor de skal forsøge at genskabe afstanden i tabellen ned til forfølgerne. Hjemmeholdet kaster tårnhøje 10.00 af sig for en sejr på oddset. Udesejr til Liverpool kan spilles til 1.29 på oddset.
Newcastles form er bestemt ikke prangende. Én sejr og tre nederlag i de seneste fem kampe siger lidt om et hold, der synes midt i et vadested på udkig efter formen. Senest tabte The Magpies til Manchester City, hvilket dog ikke er nogen skam, og med en kamp i hånden i forhold til flere af rivalerne, er ikke alt dog skidt hos Steve Bruce og co.
Liverpool slap utroligt skuffende igennem deres første kamp efter juleaften, da det blot blev til 1-1 på hjemmebane mod West Bromwich. Dermed faldt The Reds altså i samme fælde som Manchester City, der også kun opnåede 1-1 på eget græs mod The Baggies. Newcastle-staben har uden tvivl noteret sig, hvad West Bromwich gjorde godt på Anfield og vil forsøge at gå til Liverpool på samme facon.
Liverpool har en god indbyrdes historik mod Newcastle. The Reds vandt alle de seneste fem interne kampe. Af de seneste 10 dueller var der to sejre til Newcastle, men til gengæld seks til Klopps kumpaner. I fem af de seneste 10 kampe var begge hold på tavlen, ligesom fem af de 10 kampe havde over 2.5 mål.
Liverpool kommer til at sætte foden på gaspedalen efter en sløj indsats i sidste runde, hvor de blev lullet i søvn af ekstremt defensivt indstillede West Bromwich. Der vil blive blæst til angreb, og ovennævnte havde givet gevinst i deres seneste fire opgør mod Newcastle. En forskydning i styrkeforskellen har ikke fundet sted i mellemtiden.