Tips 13

Tips 13

Danskerne elsker at tips og har gjort det i mange år. Tips 13 er det mest populære tipsspil og har været i danskernes sind gennem mange årtier, hvor du kigger på oddset for hver enkelt kamp og sætter dit tip.

Den første tipslov i Danmark

I 1949 vedtog den socialdemokratiske regering den første tipslov. Her blev dansk Tipstjeneste oprettet – som vi i dag kender som Danske spil – som skulle stå for administrationen. Idrætsorganisationer ville modtage det potentielle overskud, som vi også kender i dag. Dog var det første udlæg en kupon tilhørende 12 tips kampe, der skulle vise sig at blive meget populært hos danskerne. Den såkaldte tipslørdag kom til, hvor de spillende dansker sad klistret til skærmen. I det første regnskabsår lød omsætningen på 67 millioner kroner, som allerede er et højt beløb i dag, men i forhold til det er 70 år siden var det svimlende højt. Op i gennem tresserne og halvfjerdserne blev det endnu mere populært og danskerne havde virkelig taget det til sig. I 1975 blev den første kupon med 13 kampe lanceret og så fik Tipstjenesten ellers travlt. I 1987 blev reglen om jackpot indført. Det betød, at hvis der i en uge ikke var fundet nogle vindere, så gik præmiebeløbet videre til næste uge. De større gevinstpuljer tiltrak her endnu flere spillere. I 1998 blev tips 12 igen lanceret. Så nu var der både tips 13 og tips 12 der var på menuen om lørdagen og søndagen, som vi kender det i dag. Dog har man udvidet tips 13 til at få foregå på hverdage, så du kan tippe næsten på daglig basis! I 2006 skiftede Dansk Tipstjeneste til navnet, Danske Spil. 

Sådan tipper du

De fleste ting er nemme, hvis man kan det! Men tipning er faktisk et simpelt spil. Vi vil bruge den eksakte forklaring fra den første direktør for Danske Spil, Svend Halvorsen:

  • Man får udleveret en kupon. Spilleren udfylder spådomme om de kommende fodboldkampe.
  • Til venstre på papiret er i lodret følge trykt 12 linier, hver omfattende navnene paa de to i kampen deltagende klubber. Ud for hvert navnepar står i vandret række småfirkanter til notering af det resultat, man tipper. 
  • Der er tre firkanter for hver kamp. Første rum udfyldes med ettal, hvis man venter, at den førstnævnte klub vinder, sidste rum med et total, hvis man tror, at sidstnævnte hold sejrer, og endelig et rum i midten, man sætter et kryds i, hvis man tipper uafgjort.

I dag foregår det stort set på samme måde. Men der er i dag tilføjet muligheden for forskellige former for systemspil, som du kan læse mere om herunder. Rækkeprisen for tips 13 er 1 kroner og for tips 12 er det 2 kroner. 

Matematiske systemer

Hvis du ønsker at gardere dig, og ikke har noget imod at give lidt ekstra for dit spil, så er det matematiske system det mest relevante. Her har du både mulighed for halv-og helgardering. Skal du have en tipsrække med to halvgarderinger hedder den system M-4, hvilket vil koste dig 4 kroner for rækken. En halvgardering koster altså 2 kroner. Hvis du vil have en helgardering med, vil det koste dig yderligere tre gange to række, hvilket med de to halvgarderinger vil give dig et M-12 spil til 12 kroner for rækken. En helgardering koster altså 3 kroner.  Det mest omfattende spil er M-1024, hvor du får 10 halvgardering. Prisen kan også udregnes med 2 opløftet i 10 = 1024 kroner. Med det matematiske system, er der garanti for 13 rigtige tegn, hvis man har ramt de 13 rigtige på sin tipskupon. I forhold til tips 12 er rækkeprisen 2 kroner, hvorfor prisen vil være dobbelt op i forhold til tips 13. 

Reducerede systemer

Med de reducerede systemer kan du få halvgardering og helgarderinger til en billigere pris, men med færre rækker at spille for. Det betyder dermed, at garantien ikke er den samme som ved de matematiske systemer. Vælger du fx R-systemet 4-4-24, får du 24 rækker med 4 halv-og helgarderinger. Til sammenligning, hvis dette var et matematisk system, ville det havde koste dig for 1296 rækker. Hvis du rammer 13 rigtige tegn med de reducerede systemer, så er det med det spil garanti for minimum 11 rigtige. 

Udgangsrække systemer

Denne form for systemspil minder om de reducerede systemer. Her kan du dog prioriterer ved fx en helgardering, om det skal være 1-x-2, som er overrepræsenteret i dine spil rækker. Hvis man fx tror det ender med et 1-tal, så placerer man sit U-tegn på dette under en kamp. Der vil derved forekomme flest 1-taller under dette tip.