Valencia holder Sevilla fra fadet
Det er store kampe, Valencia når at afvikle inden, de kan holde jul. Lørdag eftermiddag var de på Camp Nou i Barcelona, tirsdag aften gælder det Sevilla hjemme på Mestalla. Der er, for spanske forhold, usædvanligt tidlig kick off kl. 17.30 til et opgør, hvor Valencia kaster 3.80 af sig på oddset for en sejr. Gæsterne fra Andalusien kan spilles til 2.05 på oddset for tre point.
Los Che høstede et stærkt resultat i Barcelona i lørdags, da Mouctar Diakhaby og Maxi Gomez sørgede for, at de to mål fra hjemmeholdets Lionel Messi og Ronald Araujo ikke var nok til hjemmesejren. Et fortjent point til Javi Gracias tropper, og træneren skulle være i stand til at stille op i samme formation tirsdag aften mod Los Palanganas.
Sevilla kommer buldrende til Valencia med fem udesejre i træk i alle turneringer, men de leverede en sølle forestilling i lørdags mod formsvage Real Valladolid, der kunne tage hjem med 1-1 i bagagen, og deres historik mod Valencia er ikke just prangende. I hvert fald ikke på udebane.
Valencia tabte kun fire af deres seneste 38 hjemmekampe, hvorfor det er lettere overraskende, at gæsterne fra Sevilla skal forestille at være så store favoritter. Valencias eneste nederlag i deres seneste otte kampe kom mod Atletico Madrid, og de tabte ingen af de sidste ni hjemmekampe mod dagens gæster.