Milan efterlader ingen tvivl
AC Milan har åbnet hul til de nærmeste forfølgere i Serie A, men i Europa League kan det stadig være slut efter gruppespillet, hvis Zlatan og co. ikke lige sørger for at få videre kvalifikation over målstregen. Det kan ske torsdag aften, når Celtic fra Glasgow kommer på besøg til en kamp, hvor de giver 7.50 gange pengene igen på oddset. AC Milan kan spilles til 1.40 på oddset.
Det er de to opgør mod Lille, som har gjort, at Milan nu pludselig må svede omkring videre deltagelse. Mod franskmændene høstede man blot ét af seks mulige point, mens Sparta Prag samtidig slagtede Celtic, hvorfor tjekkerne fortsat er i spil til en af de to øverste pladser. Celtic når ingenting, for formen er slet og ret for dårlig.
Der er stor debat om manager Neil Lennon, igen, og det virker som et spørgsmål om tid, før den iltre mand ryger på porten. Igen. I weekenden tabte de for første gang i årevis en pokalkamp, og så til Ross County som ikke oplever den slags triumfer hvert årti.
Det er meget svært at finde argument for, at Celtic skulle være i stand til at hente point i Milano. Når man taber to gange 4-1 til Sparta Prag er man ikke ligefrem i topform. De har indkasseret 13 mål på fire kampe. Milan smasker skotterne.