Bayern München banker rusten af mod Mainz

Der spilles to kampe søndag i denne runde 14 af 1. Bundesliga og den sene af disse finder sted i München. Her tager hjemmeholdet FC Bayern imod Mainz 05 på Allianz Arena, og hjemmeholdet giver sølle 1.09 for en sejr på oddset. Gevinst til Mainz kan til gengæld spilles til fantastiske 25.00 på oddset i en kamp, der fløjtes igang kl. 18.00.

Bayern München byder op til dans i stærk form. Hansi Flicks udvalgte har formået at gå uden nederlag i 19 kampe, hvoraf tre af de seneste fire gav sejr. Ikke desto mindre indtager man lige nu “kun” andenpladsen i ligaen. Førstepladsen kan dog generobres med en sejr søndag aften. Her mangler man Jan-Fiete Arp og Kingsley Coman, som begge sidder ude med skader.

Det er en kamp, der kan sende Mainz endnu længere ned i det søle, hvor de allerede står solidt forplantet. Ét point i fire ligakampe og et exit i pokalturneringen lukkede det gamle år. Mainz scorede ikke i deres seneste tre ligakampe. De tabte 21 af deres seneste 28 kampe mod Bayern München og nummer 22 synes nært forestående.

Bayern München har en helt utroligt god indbyrdes historik mod Mainz. Dødsstjernen fra Sydtyskland vandt alle de seneste seks interne kampe, og indkasserede blot tre mål undervejs. Af de seneste 10 dueller var der én sejre til Mainz, men til gengæld otte til rekordmestrene. Bayern München er ikke ligefrem blevet dårligere i mellemtiden. I seks af de seneste 10 kampe var begge hold på tavlen, ligesom ni havde over 2.5 mål.

Der er ingen værdi i at spille et-tallet, selvom alt andet end hjemmesejr vil være en gigantisk overraskelse. Vi kigger istedet mod scoringer af begge parter undervejs. Bayern scorer altid. Færdig. Men måske skal der lige bankes lidt rust af efter den lille pause. De så trætte ud inden denne pause. Mainz har ikke råd til at være trætte og de skal vise sig overfor en ny træner.

Flere interessante tips