Saints svarer igen på United-deroute
Det ene hold forsøger at holde kontakten til top 4 brandvarm, den anden drømmer om at lægge afstand til nedrykningspladserne. Det er situationen for Southampton og Brighton, der tørner sammen i rundens sidste kamp i Premier League mandag aften på The Amex. Et opgør om håneretten på Sydkysten, hvor man scorer sig 2.80 på oddset for en udesejr og 2.57 for en hjemmesejr på oddset.
Brighton går ind til kampen uden nederlag i tre kampe, hvoraf to sluttede uafgjort. Senest mod Liverpool, hvor Brighton for så vidt gjorde det acceptabelt, men alligevel kunne regne sig selv for pænt heldige med at få point ud af kampen i noget nær sidste sekund.
Southampton lignede et hold på vej mod at manifestere sig i toppen af tabellen, da de førte 2-0 ved halvleg mod Manchester United i søndags, kun for at se Solskjærs tropper ødelægge det hele med et stærkt comeback. Det var dog første nederlag i otte kampe for The Saints.
Brighton er uden sejr i ni hjemmekampe i træk i Premier League, mens Southampton kun har tabt én af deres seneste 10 udekampe i ligaen, hvorfor vi har det lidt svært med hjemmeholdets favoritværdighed. Tag en X2, tag en draw-no-bet eller gør som os og gå direkte på to-tallet.