Brøndby har godt fat i tømmeret på de jyske heste
Vi havde gevinst på sidste uges satsning på Brøndby til at vinde i en kamp med mindst tre mål på tavlen, og hvorfor gå efter samme opskrift igen fredag aften? Her er Brøndby IF på besøg hos Randers FC på Cepheus Park, og der vil være fryd og gammen på træningsanlægget på Vestegnen, hvis man gå ind til landskampspausen med maksimumpoint.
Der udstedes selvsagt ingen garantier i fodboldverdenen, men hvorfor skulle stimen stoppe for Brøndby lige her? De har ikke tabt i Randers siden 2012, og selvom andre klubber i Superligaen, AGF for bare at nævne et oplagt eksempel, har haft vanskeligt ved at håndtere Randers, elsker de blå-gule af en eller anden grund at møde netop “hestene”.
Randers har lagt godkendt fra land. Et beskedent nederlag på udebane mod FC Midtjylland er ikke noget at skamme sig, den slags vil overgå mange andre mandskaber i sæsonens løb. De har stjålet deres vanlige point fra AGF samt klasket Horsens, og fire point for tre kampe kan vel kaldes at leve op til forventninger for fredagens hjemmehold.
Brøndby har til gengæld overgået forventningerne med tre kampe og tre sejre samt masser af mål. De scorede også mindst to mål i hver af deres seneste seks møder med Randers, og fem af deres seneste otte møder havde mindst fire mål på menukortet. Brøndby vandt sæsonens første tre kampe i opgør, der alle havde mindst tre mål. Det er endnu ikke gået ud over oddset.