Danmark fejer Færøerne af banen Herning
MCH Arena i Herning har allerede været vidne til nogle stærkt underholdende internationale kampe i denne efterårssæson, og onsdag er der mulighed for én mere. Danmark tager imod Færøerne i en venskabskamp, der præsenterer Kasper Hjulmand for en oplagt mulighed for karrierens første sejr som landstræner.
Selvom det danske landshold i mandens to første kampe har stået overfor modstand af høj kvalitet havde Hjulmand og co. ganske givet sat næsen op efter i det mindste at have præsteret en scoring. En nul-bon mere vil dog være at betragte som en decideret fiasko, venskabskamp eller ej.
Der er nogle af Danmarks offensive kræfter, som har døjet lidt med småskader allerede. Martin Braithwaite har siddet på tribunen i Barcelona, Yussuf Poulsen har været tvunget til at forlade banen i utide for Leipzig, så Hjulmand giver måske andre chancen for at vise deres værd. En Christian Gytkjær er eksempelvis hevet hjem fra Monza til at fyre op under kedlerne.
Færøerne kommer med to sejre i træk fra Nations League, hvilket mildest talt ikke er noget, de prøver tit. Malta og Andorra kan dog ikke på noget plan måle sig med Danmark i kvalitet. Færøerne tabte ni af deres seneste 12 udekampe. Undtagelserne var mod Andorra og Malta.
Ser vi bort fra udekampen mod Andorra, lukkede Færøerne mindst tre mål ind i deres foregående fire udekampe. Man skal også højt op i antallet af mål for at finde noget, der minder om et godt spil på onsdagens landskamp og vi satser på, at Hjulmand har så mange tropper, som meget gerne vil vise sig positivt, at det kan blive til mindst fire mål i Herning.