FCK følger op på triumfen
Der er kælderduel i Superligaen søndag aften, når rækkens nummer ni tager imod tabellens nummer 11. Når man skriver det sådan, klinger det utroligt forkert, at førstnævnte så er lig med FC København, men sådan ligger landet for “løverne”, der tager imod AC Horsens i Parken kl. 16 på anden søndag i Advent.
I det mindste er der syv point imellem dem, selvom de kun adskilles af to placeringer, så der virker trods alt til at være noget forskel i niveau, og FC København kan desuden blot spilles til 1.41 på oddset, mens Horsens ligger i 6.75 på oddset.
Der var stor ståhej efter først interviewet med Ståle Solbakken og efterfølgende nederlag dagen derpå til Randers i Parken, så det vidner om cojojes, at man efterfølgende rejser til Haderslev og tilføjer SønderjyskE deres første nederlag i eget hus i 14 hjemmekampe. Men det hjalp at have kaptajn Zeca tilbage.
Horsens noterede sig sæsonens første sejr i sidste runde som opfølger på 1-1 ude mod Lyngby, så der er måske frisk optimisme hos jyderne, men de kommer til kort i Parken. Det regner vi i hvert fald med. Der kan lægges solid afstand til Horsens i tabellen og med lidt held kan weekenden ende ud i en placering indenfor top seks, hvis der vindes på søndag.