FCK sætter skabet på plads mod Randers

Den sidste kamp i Superligaens runde 9 afvikles i Parken mandag aften, når der fløjtes op kl. 19 til opgøret imellem FC København og Randers FC. Et opgør mellem, overraskende nok, to klubber fra den nederste tredjedel af tabellen og det er decideret uacceptabelt for hjemmeholdet. Hvis du har fidus til et spil på FCK, skal du spille odds 1.73, mens en udesejr kaster odds 4.60 i gevinst af sig.

FC København ankom til Herning og et opgør mod FC Midtjylland i den sidste kamp inden pausen, og her fik de en sviner i Jess Thorups debut på bænken. Hele 4-0 lød nederlaget på, så det har været lange 14 dage at ømme sig i. Randers har tabt fem af deres seneste seks ligakampe, så to sejre i pokalturneringen har været tiltrængt.

FCK har en særdeles god historik mod Randers. Syv sejre i træk er det blevet til over “Hestene”, der desuden ikke har den bedste historik på Sjælland. FC København vandt desuden de sidste seks hjemmekampe mod kronjyderne. Den sidste gang Randers hentede point i Parken var i 2015, på en scoring af legendariske Djiby Fall.

Det er Jess Thorups debut i Parken og den må Randers ikke grise til. Der skal være andre spillere, som løfter ansvaret i fraværet af Carlos Zeca, der sammen med Viktor Fischer, Bjelland og Stage må sidde over her. Der er dog stadig formstærke Jonas Wind, der er i tårnhøjt humør efter landskampene, så vi satser på, at “løverne” guffer “hestene” i sig med stort velbehag.

Flere interessante tips