FCM på jagt: Julen fejres bedst på førstepladsen

Den danske Superliga går ind til sin korteste vinterpause nogensinde, men der mangler lige at blive afviklet en enkelt kamp, før julefreden kan sænke sig over store og små i den bedste danske række. I denne er FC Nordsjælland på besøg hos FC Midtjylland og kan spilles til 7.00 på oddset. Hjemmeholdet kan til gengæld spilles til 1.42 på oddset, når de jagter en flot afslutning på en stort år.

Superligaen har ligget stille i et par måneder på grund af en pandemi. Det afholdt ikke FC Midtjylland fra at holde fokus og køre et mesterskab i hus. De startede meget tidligt i kvalifikationen til Champions League. Dén hurdle overkom de også og nåede gruppespillet for første gang i klubbens historie. Og nu kan de så selv bestemme, næsten, om de også vil lukke 2020 på førstepladsen. En mildest talt fremragende bedrift at holde tungen lige i munden trods så mange udfordringer.

FC Nordsjælland bankede midtjyderne med 4-1 i deres seneste duel, men det var på hjemmebane, hvor de agerer helt anderledes succesfuldt, end de gør på udebane. Ingen sejre i ni kampe på fremmed grund er det foreløbig blevet til for FC Nordsjælland. Kun de to fortabte klubber Lyngby og Horsens mangler også stadig at vinde på udebane. FC Nordsjælland har så i det mindste spillet halvdelen af deres udekampe uafgjort.

Der var fem mål, da de senest tørnede sammen. Hvorfor ikke gå efter en ny målfest? Der var ni mål, da FC Nordsjælland senest gæstede Herning, i juli, og ingen af holdene har noget at tabe ved at smide alle hæmninger. FC Nordsjælland vil da meget gerne stoppe stimen af kampe uden sejr på udebane, FC Midtjylland vil da meget gerne fejre jul på førstepladsen. Der bliver da knald på i Herning i aften.

Flere interessante tips