Leeds høvler Hammers på Elland Road

Første kamp i 12. runde af sæsonen i Premier League afvikles fredag aften, hvor Elland Road lægger græstæppe til en duel mellem to gange United. Leeds United byder nemlig velkommen til West Ham United til deres første møde siden marts 2012, og der er 2.15 at score sig på oddset, hvis Leeds tager de tre point. West Ham giver til gengæld 3.30 på oddset i tilfælde af en sejr.

Leeds kom til Stamford Bridge med to clean sheets i træk, så da de tog føringen, var der sikkert mange LUFC-tilhængere, som gned sig i hænderne. Istedet for at fastholde grebet, viste de dog samme svaghedstegn, som da de før landskampene indkasserede alt for mange mål og tilbage står, at Leeds har én sejr i fem kampe.

West Ham tabte også 3-1 i sidste runde, men forud var gået tre sejre i træk, og en både flot og overraskende placering i tabellen. Var det momentum, der knak med nederlaget til United? Man har tidligere oplevet Hammers-holdet køre i stimer, såvel gode som dårlige.

En 14. plads i tabellen synes ikke helt at stå mål med de lovprisninger, der er blevet Leeds-mandskabet til del mange steder hos det neutrale fodboldpublikum i løbet af efteråret, men de har chancen for at gå á point med Hammers med en sejr fredag aften, og dén er de stærkt opsatte på ikke at forpasse. Vi tager et-tallet.

Flere interessante tips