Måljagt på Ceres Park

Ligesom i sidste uge spiller FC København også i denne weekend søndagens sidste kamp i Superligaen, men de bytter dog Parken ud med en udekamp i Ceres Park, hvor formstærke AGF står klar til at tage imod de kriseramte “løver”.

AGF er det eneste ubesejrede hold tilbage i ligaen efter de første fem runder, og tager vi sidste sæson med, har de blot tabt én af deres seneste 10 ligakampe. Præcis sådan en stime havde FC København ambitioner om, men med blot fire point efter fem runder er de mildt sagt langt efter “budgettet”.

På mål af fire forskellige spillere sejrede AGF med hele 4-2 i deres seneste udekamp mod FC København. Det var første gang siden marts 2014, at FCK lukkede fire mål ind i en hjemmekamp i Superligaen. Dengang var det FC Midtjylland, som smadrede rekordmestrene med 5-1.

FC Københavns skuffende placering i tabellen skyldes ikke mindst en elendig defensiv, selvom truppen vader i defensive indkøb. Deres seneste seks kampe havde mindst tre mål, og fem gange i træk har de indkasseret mindst to mål. AGFs tre hjemmekampe i denne sæson havde tre, seks og seks mål. Derfor nedenstående satsning.

Flere interessante tips