Yussuf Poulsen og co. i topbrag mod Dortmund
Den sidste kamp lørdag aften i runde 15 af 1. Bundesliga fløjtes i gang kl. 18.30 på Red Bull Arena. Hjemmeholdet RB Leipzig byder velkommen til Borussia Dortmund i en kamp, hvor sidstnævnte skal forsøge at lukke afstanden i tabellen op til top tre. Hjemmeholdet kaster 2.30 af sig for en sejr på oddset, mens udesejr til Dortmund kan spilles til 3.05 på oddset.
RB Leipzig byder op til dans i fantastisk god form. Julian Nagelsmanns udvalgte har formået at vinde fire af deres seneste fem kampe. I tilgift har de endda spillet til nul i de seneste fem. En andenplads i ligaen er en flot konsekvens af det stærke spil, som senest gik ud over VfB Stuttgart, som RB besejrede 1-0 på udebane. De sætter selvfølgelig næsen op efter at levere endnu et stærkt resultat mod lørdagens modstander.
Dortmunds form er lidt svær at pejle sig ind på. Den ene dag leverer de på overbevisende manér, den næste synes de at have vanskeligt ved at sætte sig igennem. Tre sejre og to nederlag i de seneste fem kampe fortæller om et hold, der svinger alt for meget. I det mindste synes den nyudnævnte træner Edin Terzic at have fået sat en stopklods i det hullede forsvar. Dortmund vandt deres seneste to kampe til nul..
De har indtil videre mødt hinanden otte gange i 1. Bundesliga. Det er indtil videre blot blevet til to sejre til RB Leipzig. Borussia Dortmund har til gengæld vundet fire gange. Sidstnævnte er uden nederlag i de seneste fem kampe mod Yussuf Poulsen og co. Tre af de otte opgør havde over 2.5 mål og fire af de otte kampe havde mål af begge hold.
Som ovennævnt har de spillet flere mål-fattige end målrige kampe mod hinanden. Dortmunds nye træner har indtil videre grebet kampene en kende mere forsigtigt an end forgængeren Favre. De har ikke råd til nederlag her, hvis drømmen om en titel skal holdes ved lige. Derfor kommer de næppe blæsende for fuld hammer i Leipzig. Fire af hjemmeholdets seneste fem kampe havde højst to mål. Vi går den målfattige vej med vores væddemål på kampen.