Sats på velbetalt udesejr til FC København mod Vejle
Oprykkerne fra Vejle Boldklub byder søndag aften velkommen til FC København kl. 18.00 på Vejle Stadion. Det er utroligt nok med sidstnævnte i størst pointnød, for selvom kun to runder er spillet, er det stadig ekstremt overraskende at se “løverne” på nul point. Det skal der ændres på.
FC København ankommer i det mindste til Nørreskoven fra en succesoplevelse, da polske Piast Gliwice fik et gok i nødden i Parken torsdag aften. Her præsterede FCK sågar at holde nullet for første gang siden de holdt Manchester United til nul i ordinær spilletid i Europa League. Nullet har Vejle ikke holdt endnu, og gør det heller ikke søndag aften.
I krisetider kan det være betryggende at stille sig op overfor en modstander, som man af en eller anden grund har haft et historisk godt tag på, og FC København har nydt at spille imod Vejle Boldklub, men der har saftsusemig været godt gang i Vejles første kampe i sæsonen.
Vi tror, at Vejle kommer med så meget humør og gejst, at det ikke kan udelukkes, at de kommer på tavlen mod FCK, men “løverne” skal vise sig stærkest her og i sidste ende hive sæsonens første tre point i havn.