Scor den helt store gevinst

Går man med drømmen om at købe et vinslot i Frankrig, en travbane i Belgien eller en ranch i Californien, og man ikke lige har tjent de nødvendige millioner, ja så kan man jo prøve at spille i lotteriet og se, om man skulle have heldet med sig. Nogle vinder jo hver uge, og af og til er det ganske store gevinster, der kommer ud.

Så, hvad nu hvis det skete, at du pludselig stod med 300 millioner kroner i hånden – hvad ville du gøre med dem? Ja, så er det måske, at vinslottet eller den californiske ranch kommer ind i billedet, for det er trods alt begrænset, hvor mange flasker champagne, man kan drikke, eller hvor mange ferieture, man kan nå at tage på i løbet af et år.

Nogle mennesker har prøvet at vinde den helt store gevinst, og det er meget forskelligt, hvordan de forvalter dem. Nogle går i hundene, fordi de ikke kan styre deres nye muligheder, og andre investerer i ejendomme og benytter muligheden for at blive forretningsmænd eller -kvinder.

Find ud af hvad der passer til dig

Mange går med en drøm om at vinde den helt store gevinst i Eurojackpot, og det lykkes faktisk for nogle. I Danmark er der flere gange blevet udtrukket en gevinst på over 100 mio. kroner, godt 315 mio. kr. er den største gevinst, der er udtrukket i Eurojackpot herhjemme.

Men hvad er Eurojackpot egentlig? Det er et lottospil, der går på tværs af Europa og udtrækkes en gang om ugen. Trækningen sker i Finland, og der er et kontrolcenter i henholdsvis Danmark og Tyskland, som tjekker, at udtrækningen af gevinsterne foregår, som de skal.

Hvis man vinder hovedgevinsten, er man garanteret en gevinst på mindst 10 mio. euro, altså omkring 75 mio. kr., men ofte har hovedgevinsten været betydeligt større.

Chancen for at vinde er reelt set ikke særlig stor, men det er den jo sjældent i et traditionelt lottospil, hvor det er den rene tilfældighed, der afgør, om man er den heldige vinder af en gevinst.

Etableret i 2012

Eurojackpot blev etableret i 2012 og havde været under planlægning i en del år forinden. Det bliver set som modstykke til et andet europæisk lottespil på tværs af grænserne, EuroMillions, og for mange er det fascinerende at spille med og vide, at man er på fælles spillebane med spillefugle i en masse andre lande. Og tanken om at få den helt store gevinst, når man endelig vinder, trækker i mange. Lige pludselig har det ikke det sammen perspektiv af vinde en ‘lille’ lottogevinst på et par millioner med en lynlotto om lørdagen, når man ved, at chancen for at score flere hundrede millioner ligge lige for næsen af en.

Skulle man være den heldige vinder, er det vigtigt i første omgang at tage det roligt – at sætte sig på sine hænder og afvente tingene, inden man begynder at bruge penge til højre og venstre. Men mon ikke de fleste straks vil invitere familien på en god restaurant eller på en ferietur, så gevinsten kan blive fejret – og så kan man bagefter begynde at planlægge, hvordan man vil bruge eller investere den.