SønderjyskE kan sænke formsvage FC København

Det ene hold kan – med lidt held – overtage førstepladsen i tabellen med en sejr på søndag. Det andet kan – med lidt held – rykke fra 10. til 7. pladsen. At førstnævnte hold er SønderjyskE, mens sidstnævnte er FC København, som tilfældet er, når de brager sammen søndag eftermiddag kl. 16 i Superligaen er et forbløffende faktum efter ni afviklede runder af sæsonen.

Hvor elendig form skal FC København være i, og hvor god form skal SønderjyskE være i, før sidstnævnte bliver favoritter i en hjemmekamp mod førstnævnte? Meget elendig åbenbart for oddset på to-tallet i søndagens duel siger 2.15 på udesejren, mens en satsning på hjemmesejren giver 3.05 igen på oddset.

Ståle Solbakken fik talt med store bogstaver i Onside, spillerne klaskede sammen mandag aften på banen mod Randers og Jess Thorup har åbnet karrieren som “løve-tæmmer” med to nederlag. SønderjyskE er uden nederlag i otte kampe, og selvtilliden er tårnhøj.

Selvfølgelig er potentialet til stede hos FC København, men potentialet spiller ikke kampene alene, og det er svært at se logikken i, at FCK skal være favoritter i Haderslev. SønderjyskE er uden nederlag i 13 hjemmekampe i træk, og deres første fire hjemmekampe i denne sæson stod altså mod hold, der alle var i slutspillet om medaljer i foråret. De har givet dem selv alle muligheder for at sende endnu mørkere skyer ind over FCK.

Flere interessante tips