Spiltip: Midtjylland gør som FC København

Indgraveringen i pokalen med det seneste vindernavn er knapt nok pudset af, før kvalifikationen til det næste gruppespil i Champions League igen ligger i fuldt galop, og onsdag aften gælder det for årets danske repræsentant. Skal FC Midtjylland føje sit navn til listen over danske klubber, som har spillet med i kongeklassen, eller er det “én-kamp-og-et-bad” efter turen til Bulgarien? Svaret gives i aften omkring kl. 22 efter en forhåbentlig fed fodboldkamp.

Ludogorets har taget monopol på titlen i Bulgarien, hvor man i den forgangne sæson nappede sit niende mesterskab i træk. Nederlag rammer dem ikke ofte, så det var lidt af en sensation, at de åbnede den nye sæson med at tabe 3-1, men de har svaret hurtigt igen. Sejre på 3-0 og 4-1, samt 3-1 i sidste uges første kval-runde i Champions League har umiddelbart revancheret den indledende skuffelse. Som cifrene antyder, scores der mange mål i deres kampe, og dén trend satser vi kan fortsætte i aften.

Som de fleste af vores kyndige læsere nok til huske, var det i hvert fald ikke på udebane, at FC Midtjylland havde problemer med at score i sidste sæson. Faktisk var mestrene knivskarpe på fremmed græs, og dén evne skulle de meget gerne have taget med til Bulgarien. Og er det en ulempe, at FC Midtjylland spiller på udebane? Næppe, for hvor mange gange har de ikke formået at give sig selv et anstændigt udgangspunkt på udebane i Europa for så at smide det væk på hjemmebane?

Ja, Ludogorets er suveræne i Bulgarien, men det har ikke hjulpet dem ret meget endnu i Champions League-regi, hvor det er blevet til exit i de forgangne to sæsoner til klubber fra Ungarn. Kan de, er der også chancer for FC Midtjylland, og vi tager chancen på, at de gør præcis, som FC København gjorde, da de i 2017 vandt på udebane over bulgarerne i Europa League. Da vi samtidig tror på en målrig kamp, fordi især bulgarernes offensiv virker stærkere end deres defensiv går vi planken ud på nedenstående. KOM SÅ, FCM!

Flere interessante tips