Løverne lurer på 14. gruppespil

Klokken nærmede sig 23 onsdag aften, da Superligaens forsvarende mestre sparkede sig i drømmeland, også kaldet Champions League gruppespillet. Torsdag aften klokken 22 har vi forhåbentlig endnu et dansk hold videre til europæiske kampe resten af efteråret, når FC København træder op til hjemmekampen imod Rijeka i Europa League.

Omend glæden nok ikke vil være helt lige så tårevædet, som nogle spillere åbenlyst fandt den onsdag aften, er det er stadig vigtigt for såvel dansk fodbold, som for FC København selv at kunne sænke de kroatiske gæster og skrive endnu en deltagelse i et gruppespil på visitkortet. Deres 14. af slagsen!

Rutinen bør give en klar fordel til “løverne”, da Rijeka har ikke præsteret, hvad FCK har hverken i den hjemlige liga eller i Europa, om end man var i gruppespillet i denne turnering i 2017 og blandt andet mødte AC Milan.

Stadig uden sejr tre runder inde i en ny Superliga-sæson. Det siger sig selv, at vi er meget tæt på at snakke “fehlstart” for FC København, som de ville udtrykke det i Tyskland, men heldigvis har de ikke taget den alt for gavmilde stil med ind i de europæiske kampe, om end det var på et hængende hår mod IFK Göteborg, at man slap af krogen. Rijeka ankommer i Parken med nederlag i deres seneste to udekampe i den kroatiske liga. Begge til nul. FCK hævede niveauet sidste torsdag og vandt til nul mod Piast Gliwice. Vi går efter en lignede præstation.

Kamil Wilczek har omgående fået vist sig som en utroligt vigtig spiller, og med polakkens målform er det selvsagt fristende at skele til ham, når man leder efter en målscorer. Jonas Wind kan dog også være værd at holde øje med, eftersom ungersvenden var på tavlen i FCKs seneste to Europa League-kampe. Mindst én af D’herrer Wilczek og Wind har scoret i FCKs kampe indtil nu.

Sidste år var det belgiske Gent, som sendte Rijeka ud af kvalifikationen. Året før var det norske Sarpsborg. I 2020 skal det være FC København, som sørger for, at kroaterne ikke gentager gruppespillet fra 2017. Både Andreas Bjelland og Jens Stage er tilbage i truppen, og skal vi ikke krydse fingre for den tredje 3-0 sejr i træk på hjemmebane i Europa for “løverne”?

Flere interessante tips

Sats på velbetalt udesejr til FC København mod Vejle

Oprykkerne fra Vejle Boldklub byder søndag aften velkommen til FC København kl. 18.00 på Vejle Stadion. Det er utroligt nok med sidstnævnte i størst pointnød, for selvom kun to runder er spillet, er det stadig ekstremt overraskende at se “løverne” på nul point. Det skal der ændres på.

FC København ankommer i det mindste til Nørreskoven fra en succesoplevelse, da polske Piast Gliwice fik et gok i nødden i Parken torsdag aften. Her præsterede FCK sågar at holde nullet for første gang siden de holdt Manchester United til nul i ordinær spilletid i Europa League. Nullet har Vejle ikke holdt endnu, og gør det heller ikke søndag aften.

I krisetider kan det være betryggende at stille sig op overfor en modstander, som man af en eller anden grund har haft et historisk godt tag på, og FC København har nydt at spille imod Vejle Boldklub, men der har saftsusemig været godt gang i Vejles første kampe i sæsonen.

Vi tror, at Vejle kommer med så meget humør og gejst, at det ikke kan udelukkes, at de kommer på tavlen mod FCK, men “løverne” skal vise sig stærkest her og i sidste ende hive sæsonens første tre point i havn.

Flere interessante tips