Chelsea vælter Wolves

Det er to sårede mandskaber, der brager sammen på Molineux Stadium i Wolverhampton i midtugens første kamp i Premier League. Såvel hjemmeholdet som gæsterne fra Chelsea kommer ind til kampen med et nederlag fra weekenden, og der er 1.71 på oddset på, at det bliver Chelsea, som rejser sig først. Tiltroen til Wolverhampton er en hel del mindre, idet man kan spille hjemmesejren til 5.50 på oddset.

Wolves tabte til lokalrivalerne fra Aston Villa lørdag eftermiddag. Deres første pointtab i fire hjemmekampe mod The Villains, og desværre for Nuno’s tropper også tredje nederlag i fem kampe. Det var ellers ikke chancer, der manglede mod Aston Villa, men effektiviteten lod meget tilbage at ønske.

For første gang siden nederlaget mod Liverpool, måtte Chelsea forlade banen som taber i ordinær spilletid i en fodboldkamp, da de fik deres mere eller mindre årlige nederlag på Goodison Park mod Everton. Her får Chelsea åbenbart altid “The Blues”, men de har i det mindste bedre minder fra kampene mod Wolves.

Under Frank Lampards ledelse vandt Chelsea begge opgør i sidste sæson meget sikkert over Wolves, og hjemmeholdet synes lidt rystede i øjeblikket. De er som bekendt uden Jimenez, og efter rødt kort i lørdags sidder Joao Moutinho også ude i aften. Chelsea har flere strenge at spille på, og det er et år siden, de tabte to ligakampe i træk. Vi hælder til Lampard og co. igen i aften.

Flere interessante tips