Wolves vælter Mourinhos mesterskabsdrømme

Den sidste kamp søndag aften i runde 15 af Premier League fløjtes i gang kl. 20.15 af dommer Paul Tierney. Hjemmeholdet Wolverhampton Wanderers byder velkommen til Tottenham Hotspur på Molineux Stadium i en kamp, hvor de skal forsøge at lukke afstanden i tabellen op til gæsterne. Hjemmeholdet kaster 3.65 af sig for en sejr på oddset, mens udesejr til Spurs kan spilles til 2.14 på oddset.

Wolverhamptons form er lidt sværere at pejle sig ind på. Den ene dag leverer de på overbevisende manér, den næste synes de at have vanskeligt ved at sætte sig igennem. To sejre og tre nederlag i de seneste fem kampe er vidnesbyrd om, at det kan være vanskeligt at indkredse formen hos Espirito Santos tropper for tiden, men én ting synes dog at ligge fast: de to førnævnte sejre kom mod Arsenal og Chelsea, så de er åbenbart gode mod London-klubber!

Tottenhams form er også lidt ujævn i øjeblikket. To sejre i de seneste fem kampe er vidnesbyrd om, at ikke alt swinger hos José Mourinho og co., specielt ikke med tanke på at begge sejre blev hentet i cup-turneringer. I Premier League er man til gengæld uden sejr i tre kampe siden triumfen mod Arsenal, hvilket selvfølgelig har kostet placeringer i stillingen, hvor Tottenham er rutsjet ud af top fire.

Der har været en pudsig tendens til, at det har været godt at være udehold i de seneste dueller mellem de to klubber. De seneste fire møder sluttede med sejr til udeholdet, to til hver, hvilket er et godt billede af, hvor jævnbyrdigt deres forhold har været over de seneste 10 kampe. Her har begge parter taget fire sejre hver. Syv af deres seneste otte kampe havde mål af begge hold og seks af deres seneste 10 havde over 2.5 mål.

Tottenham har en god historik på Molineux Stadium, alligevel er hjemmeholdet efter vores mening blevet for store outsidere. Den hårdt tilkæmpede sejr over Chelsea for nylig har gjort selvtilliden godt, og skal de hænge på i kampen om top seks, må der ikke tabes søndag aften. Tværtimod skal der helst vindes, og det har gjort ondt på Tottenhams nyfundne selvtillid at tabe de seneste to ligakampe.

Flere interessante tips