På måljagt hos Angers

Opgøret imellem Angers og Bordeaux fløjtes igang søndag d. 30. august kl. 15:00 på Stade Raymond Kopa. Angers skal forsøge at følge op på en god start i premieren, som de vandt. Bordeaux er til gengæld på jagt efter den første sejr efter uafgjort i premiererunden.

Angers har for vane at spille, skal vi kalde dem henholdende kampe, når de stiller op i egen hule, opkaldt efter den franske landsholdslegende, og premierekampen var da heller ikke underholdende, hvis man kun måler i antallet af mål. 1-0 lød slutfacit, da de gæstede Dijon, og som ovennævnte historik indikerer, vil en gentagelse her ikke være en stor overraskelse.

Bordeaux spillede faktisk endnu mere målfattigt i deres første kamp, som samtidig fik lov at åbne sæsonen i Ligue 1. Hjemmekampen mod Nantes sluttede som den startede, altså målløst, og deres seneste historik i udekampe hælder også til den målfattige side.

Det er således ikke overraskende, at bookmakerne hælder til en målfattig løsning, men det kan vi så til gengæld forsøge at profitere af. De to klubber har nemlig en overraskende målrig historik, når de mødes hos Angers.

Deres seneste fem kampe i træk på dette stadion havde scoringer af begge parter. Deres seneste fire havde også mindst tre mål. Så på trods af begge parters premiereresultater tager vi chancen og går efter den målrige kamp.

Flere interessante tips

Monaco på hårdt arbejde

Opgøret mellem Metz og Monaco fløjtes igang søndag den 30. august kl. 21.00 på Stade Saint Symphorien med gæsterne fra Cote d’Azur som favoritter. Skal de leve op til dén værdighed, skal de være skarpere end da de gæstede Metz i sidste sæson.

Monaco gik også ind til sidste sæsons udekamp mod Metz som favoritter og kom derfra med en ordentlig blodtud. Hele 3-0 endte kampen i hjemmeholdets favør på blandt andet to mål af Habib Diallo. Det er måske Monacos held, at han sættes i forbindelse med et klubskifte, og derfor muligvis ikke risikeres søndag eftermiddag.

Metz åbner sæsonen her, efter deres kamp i sidste weekend blev udsat på grund af Corona. Så heldige var Monaco ikke, og de fandt sig nede 0-2 på hjemmebane, før de vågnede op og i det mindste reddede det ene point. Samme gavmildhed vil næppe gavne dem i Metz, men i det mindste kan Nico Kovac’ tropper tage med fra premieren, at de lavede et stærkt come back.

Bortset fra sidste sæsons nederlag har Monaco en stærk h2h mod Metz, men vi tør stadig ikke pille ved 1×2-spillet på dette tidspunkt af sæsonen. Vi ser større værdi i at satse på mål med tanke på Monacos sæsonåbner i sidste uge, og så vandt Metz deres seneste to træningskampe med 2-1 og 3-2. Deres seneste tre møder havde mindst tre mål.

Flere interessante tips

Mental kæmpeopgave for Lyon

Opgøret mellem Olympique Lyon og Dijon bliver fløjtet igang fredag d. 28. august på Groupama Stadium. Her venter der hjemmeholdet en mægtigt opgave med at gøre sig selv mentalt klar til at tage imod upåagtede Dijon.

Hvor meget man end støvsuger ned igennem de 20 klubber i Ligue 1, finder man ikke et hold, der er bedre forberedt til at buldre ind i den nye sæson end lige netop Lyon. Når vi snakker rent fysisk. De kommer direkte fra “slutrunden” om Champions League-trofæet i Lissabon, som de åbenlyst var godt forberedt til, og nu skal dén form så overføres til den hjemlige liga.

Det kan imidlertid være lettere sagt end gjort at få den mentale del med, uanset hvor fysisk klar man er, og der er pokkers til forskel på lige at have været helt fyret op til opgør mod Manchester City og Bayern München og så til at møde Dijon. Endda uden de vanlige hjemmesupportere. Desuden bliver det en helt anden kamp rent taktisk for Lyon.

Dijon var et af de ringeste hold på udebane i Ligue 1 i sidste sæson. De vandt kun én gang på fremmed græs og opnåede kun point i fire af 14 udekampe. Ét af de få steder, hvor de dog havde en succesoplevelse var hos Lyon og det var tredje sæson i træk, at de hentede point på Groupama Stadium. Lyon var holdet, der i Lissabon spillede afventede og forsøgte at slå til på kontra. Her det bliver lige omvendt og er de klar til det, så kort efter skuffelsen mod Bayern München? Dijon er et langskud værd.

Flere interessante tips